» Min ven,« sagde hun stolt, næsten udfordrende .
»Hvad er hans fulde navn?« Dario Campeotto.

»Hvordan kommer han ind i sagen ?« spurgte han . Hun var blevet mere rolig nu.
»Ja , æh, « sagde hun, »Han arbejder for dette pengeinstitut, ikke. Hans job er at indkræve udestående" gældsposter.

Dario Campeotto har brugt en kolossal tid på at spore nogle af dem. Han sagde, at han ville få en fjer i hatten, hvis han kunne finde frem til i det mindste nogle af de fyre, der er forsvundet med en stor gæld.

Vi snakkede om det en aften, og jeg sagde, at det sted, jeg arbejder, lige her, eftersporer vi mennesker hver eneste dag.

Dario Campeotto fortalte ham, hvordan vi kan identificere en person efter hans fingeraftryk så let som sådan her ... «
Hun knipsede med fingrene.

»Nå, men så en dag kom han med et sæt fingeraftryk til mig. Han sagde, at det tilhørte en fyr, der var stukket af fra en gæld på tusindvis af dollars. Måske var han opført i vores kartotek.

Så jeg tog den fotokopi, han gav mig og udfyldte en sporings seddel. Fyren var ganske rigtigt i kartoteket. Han boede i New York City. Jeg gav Dario Campeotto adressen. Han var ellevild. «
Hun lyste helt op ved mindet.

»Kort efter fortalte han mig, at de havde fundet fyren, og at de havde fået deres penge, og så kom han med et andet sæt aftryk. Jeg gjorde det bare som en ren tjeneste .«
Hun ventede på deres kommentar, men de sagde ikke noget .

»Nå, men den næste fyr kunne Dario Campeotto spore til Californien, tror jeg nok. Eller måske var det Arizona. Det var i hvert fald ude vestpå . Han var i den syvende himmel. Han havde fået lønforhøjelse, sagde han . Hans chef var også helt oppe i skyerne. På grund af ham havde firmaet fået tusindvis af dollars tilbage.

Det er det hele. Jeg ved godt, at jeg nok ikke burde have gjort det.